Filmisk trainsurfing for fuld smadder

FilmStationen er en skæv biograf, der byder på alternative filmoplevelser.
Du kan opleve syretrips, mujahedeen-lejre, koncerter, stumfilmsfester og udenlandske undergrundsfilm. Stig på toget med masser af saltstænger og farveblyanter hver anden torsdag . Afgang fra Lygten Station. - overfor Nørrebro Station. - 5A, cykelsti og S-tog lige til døren.

Peking Kong

Du har måske prøvet Peking-and på den lokale kineserrestaurant, men har du fået gorilla?

Filmstationen serverer Peking Kong - et sur-sødt eventyr fra det midterste rige. En charmerende skæv version af klassikeren King Kong, tilsat en god portion japanske monstre, Hong Kong action, Godzilla-effekter og et skvæt tarzan…..fra dengang det var vilde gorillaer og ikke danske kunstnere der skabte ravage i Hong Kong…..