Filmisk trainsurfing for fuld smadder

FilmStationen er en skæv biograf, der byder på alternative filmoplevelser.
Du kan opleve syretrips, mujahedeen-lejre, koncerter, stumfilmsfester og udenlandske undergrundsfilm. Stig på toget med masser af saltstænger og farveblyanter hver anden torsdag . Afgang fra Lygten Station. - overfor Nørrebro Station. - 5A, cykelsti og S-tog lige til døren.

Historisk flabet sæsonstart - 3. sep kl.20

Satireguld fra arkivskabet

FilmStationen sætter fut i sæsontoget, som er ladet med provokerende perler begået af de sidste 60 års bedste komikere. Vi skal blandt andet se den uberegnelige Andy Kaufmann i rollen som Tony Clifton, Dirch Passers flirt med dadaismen og ikke mindst legenden Lenny Bruce, der i 1961 blev arresteret for at bruge ordet “cocksucker”, og som i resten af sin karriere tilbragte lige så lang tid i retten som på scenen for at forsvarer sit sprogbrug.

“If you can’t say FUCK, you can’t say FUCK THE GOVERNMENT!” - Lenny Bruce


Som altid er både entre og saltstænger f...... gratis!